Yogaferie til Grækenland

lesbos top

Tag med os på yogaferie til den chamerende ø Lesbos d. 17/9 - 24/9 

Program 

Du undervises fire timer dagligt undtagen på ankomst- og afrejsedagen. To af dagene er der fri eftermiddage, hvor du kan tage på udflugt.

Morgenen starter stille med en halv times meditation og åndedrætsøvelser. Derefter laver vi solhilsen og mere dynamiske yogaøvelser (vinyasa flow), som går videre ind i de klassiske hatha yogastræk. Om eftermiddagen har vi et særligt tema for hver klasse, hvor vi arbejder med et bestemt område i kroppen ud fra kroppens syv energicentre. I yogaøvelserne lærer du at slippe spændinger ved brug af åndedrættet og bioenergetiske øvelser. Det er en helt ny måde at anskue kroppen på, og det betyder, at der frigøres en masse ny energi, som måske længe har været bundet i kroppen i form af en spænding. Om eftermiddagen bruger vi minimum en halv time på afspænding, meditation og visualiseringer. Midt på ugen har vi en dag med stilhed. Sidst på ugen får du et yogaprogram, så du kan forsætte derhjemme. Kurset er velegnet til både begyndere og øvede, og det tilrettelægges, så der tages individuelle hensyn.
Der bliver mulighed for at tilkøbe en gruppe-åndedrætsterapisession for 200 kr. Den varer 2 timer. 

Om stedet

lesbos pool2Hotel Viva Mare ligger i rolige omgivelser uden for Molivos.
Hotellet har et poolområde med udsigt over havet, en privat strand, indendørs spa og wellness pool.
1,2 km fra hotellet ligger Eftalous varme kilder og 1,4 km derfra ligger Molivos. Se mere om hotellet her

Molivos er en romantisk middelalderby med smalle brostensbelagte gader, en stemningsfuld havn og en skøn stenstrand ved foden af en fæstning. Byen har en fantastisk arkitektur, som du kan nyde, mens du slentrer rundt i de smalle, kuperede gader med stenhuse. 

Fly & pris

Afrejse fra København kl. 7.05 
Hjemrejse fra Lesbos kl. 12.30 

Delt dobbeltværelse:  7.268 kr. pr. person
Eneværelse: 8.388 kr. pr. person
Delt dobbeltværelse med havudsigt: 7.468 kr. pr. person
Eneværelse med Havudsigt: 8.680 kr pr. person. Prisen er inkl. fly, yogaundervisning, mad på flyet, bustransfer, hotelophold og morgenmad. Der er stadig plads på turen til september.

Tilmeldingslink til yogaferien finder du her

Har du spørgsmål om yogaen, kan du skrive til karina@dyssekildeyoga.dk 
Spørgsmål vedr. fly/ophold henvises til Spies: thomas.henriksen@spies.dk, tlf. 70 70 10 51

"Tusind tak for en helt igennem fantastisk yoga-ferie. Det har været en ubeskrivelig oplevelse for mig. At få tid og vejledning til at finde ro og fordybelse er virkelig en gave. Min krop har givet slip og fundet ro, som jeg ikke kan huske at have prøvet før. Din helt særlige ro og dit nærvær smitter alle omkring dig, og hjælper os andre til at være til stede og give tid til at mærke og lære. Tak for det frigivende rum du skabte og de fantastiske øvelser du har givet." Benedikte Schmidt, HR chef

 

Udskriv