• 0Shopping Cart
Dyssekilde Yogacenter
  • Yoga
  • Yogaferie
  • Fordybelse
  • Kropsterapi
  • Firma
  • OM OS
    • Om os
    • Kontakt
    • Massage
    • Slowliving – blog
  • Menu

OM DYSSEKILDE

Dyssekilde Yogacenter ligger på den økologiske gård Røjlegården mellem Frederiksværk og Hundested, tæt på Den økologiske landsby i Torup.

Om sommeren afholder vi morgenyoga hver dag i 7 uger fra kl. 8-9.30. Det er muligt at bo i en skurvogn i haven, slå telt op eller leje Røjlegårdens B&B værelse. Når vi laver yoga udendørs, kan du nyde godt af stedets smukke have med blomster, høje træer og får på markerne.

Du kan tage et tog fra København til Hillerød og skifte i Hillerød til toget mod Hundested. Østerbjerg station ligger 10 minutters gang fra yogacenteret.

Foruden de faste hold afholder vi yogaweekender og yogafordybelsedage i løbet af året og arrangerer yogaferier til Sydeuropa. Vores yogaform er meget indadvendt med et stort fokus på åndedrættet.

KARINA HELSTED MOE

Psykoterapeut MPF / Yogalærer / Fysioterapeut

Da jeg var 15 år, begyndte jeg på mit første yoga/meditationskursus. Siden har yoga og meditation været en vigtig del af mit liv.

For at få et større kendskab til kroppens anatomi startede jeg på Fysioterapeutskolen i 1995. Som fysioterapeut optog det mig, hvordan mange af mine klienters smerter kunne lettes ved give plads til samtale og nærvær og hvordan problemer der i udgangspunktet var fysiske kunne have rod i psykiske problemer og dermed også behandles den vej. Derfor uddannede jeg mig fra 2003-2007 til psykoterapeut. Sideløbende fulgte jeg et intensivt yogaforløb på Natha Yogacenter, hvor vi arbejdede med at vende opmærksomheden indad, både gennem yogastræk, åndedræts-teknikker og meditation.

Læs mere

Efter min uddannelse som psykoterapeut, har jeg:

  • fulgt en drømmegruppe i et år hos Lene Vedfelt
  • været et år i en drømmegruppe for færdiguddannede terapeuter
  • taget en godkendt yoga alliance uddannelse i vinasaflow yoga
  • færdiggjort Danmarks første 500 timers yoga alliance uddannelse (på Satva yoga)
  • taget første halvdel af Transformational Breath uddannelsen
  • løbende fået supervision
  • 50 timers yogateknik uddannelse på Hamsa yoga
  • Været medforfatter til bogen Nærvær i pædagogisk praksis, som udkom i 2010

Jeg ser det som et stort privilegium i dag at arbejde inden for det område, som interesserer mig aller mest og jeg bliver til stadighed fascineret over, de mange skjulte ressourser vi mennesker rummer, når vi arbejder med kroppen og vores ubevidste.

I mine behandlinger arbejder jeg meget forskelligt, men det bliver ofte en kombination af samtale, krops- og åndedrætsterapi.

Ud over min yoga- og terapeutpraksis, samarbejder jeg med Halsnæs kommune (aktiv omsorg) om stressbehandlinger. Jeg er tilknyttet en yogalæreruddannelse og endelig laver jeg efteruddannelse til psykoterapeuter på Psykoterapeutisk Institut.

Psykoterapeut MPF: betyder at uddannelsen er godkendt af: Psykoterapeut foreningen

INSPIRATION PÅ INSTAGRAM @DYSSEKILDEYOGA

© Copyright - Dyssekilde Yogacenter | Torupvejen 98, Torup | 3390 Hundested | CVR: 26432898 | E-mail: info@dyssekildeyoga.dk
  • Læs vores handelsbetingelser

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få en gratis morgenmeditation.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Scroll to top